Fri fragt over 498 kr | Gratis afhentning og returnering i butikken
Bestil inden d. 20. kl. 10.00  så har du gaven til jul | Julegaver byttes t.o.m. d. 31. januar

Guldet som materiale – hvad er karat?

ringens betydning

Hvis du har kigget på guldsmykker, er du garanteret faldet over betegnelsen ”karat” – karat bruges nemlig til at beskrive, hvor rent guldet er. Finguld, altså helt rent guld, er 24 karat (kt). 24 karat guld er for blødt til at lave for eksempel ringe af – de bliver lynhurtigt trykket skæve. Til smykker bruger man typisk 8, 14 eller 18 karat guld, der er blandinger af finguld, sølv og kobber, der er stærkere end finguldet.

Karat er betegnelsen for hvor mange promille guld, der er i legeringen (eller blandingen) – det ser sådan her ud:

Guld Karat Betydning

En ring i 8 karat guld indeholder altså ”kun” 33% guld.

Genbrugsguld

Guld er et populært materiale til både smykker og pynt. Det er et flot ædelmetal, som ikke mister farven og som slides ganske langsomt. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at guldet altid har været populært. Det betyder blandt andet, at der er enorme mængder af guld, der allerede er udvundet og som er blevet brugt både til smykker og til alt muligt andet – fx i elektronik som smartphones.

Det betyder også, at guld muligvis er det mest genanvendte materiale. Det kan nemlig smeltes om igen og igen, og derved formes til noget helt nyt. I værkstedsbutikken omsmelter vi ofte arveguld til nye smykker – en helt oplagt mulighed for at lade guldet gå videre i generationer, uden at det ligger og samler støv i en bankboks. Guldet i smykker har nemlig ofte mere end blot monetær værdi – det har en høj affektionsværdi, da smykker ofte gives i gave eller købes i forbindelse med en særlig begivenhed eller større milepæle i livet. Mange af os har smykker liggende, som vi har arvet fra familiemedlemmer. Selvom arvesmykkerne måske ikke passer til ens personlige stil, så har de stadig en høj affektionsværdi grundet deres historie – nogen vælger at beholde smykkerne som de er, mens andre giver guldet en ny form, men bærer minderne videre.

Hos Trine Wilkens bruger vi genanvendt guld til alle guldsmykkerne. Guldet kan genanvendes gennem to forskellige processer. Den ene proces forgår ved at gamle smykker og rester fra produktionen, sendes til affinering, hvor guldet bliver renset på en skånsom måde, før det sendes tilbage i omløb som små kugler af 24 karat finguld, der kan bruges til nye smykker. Den anden proces for at genanvende guld, er en af mine yndlingsopgaver – nemlig når vi bruger kundens eget guld, der omsmeltes til det nye smykke.

Se hele mit udvalg af 14 karat guldsmykker her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

– og vær med i lodtrækningen om flotte præmier! 
Vi trækker lod blandt alle tilmeldte løbende

Dette website bruger cookies til at huske indstillinger og til statistik. Læs mere her.