Bæredygtighed og genanvendte materialer
Bæredygtighed står mit hjerte meget nært, hvorfor jeg har taget flere skridt i retningen af en mere bæredygtig forretning. Blandt andet er alt det guld, jeg bruger til mine smykker, genanvendt, renset guld i stedet for nyudvundet guld. Desuden tilbyder jeg, som en fast del af mit koncept, at omstøbe dit gamle guld fra fx arvestykker, og bruge det i fremstillingen af nye smykker. Den cirkulære proces med genanvendelsen af guldet gør, at det nye smykke bliver billigere for dig, mens vi genanvender de ressourcer, vi har. Derudover er der noget smukt i at have gamle minder med i nye smykker på den måde. På længere sigt vil en mindsket efterspørgsel efter nyt guld formegentlig give mineselskaberne et økonomisk grundlag til at føre bæredygtig minedrift med bedre arbejdsvilkår og mindre forurening.
Konfliktfrie diamanter
Min diamanatleverandør giver garanti for, at de diamanter, som jeg bruger i mine smykker, lever op til FNs vedtægter, og dermed er konfliktfrie. At diamanter er konfliktfrie betyder, at rådiamanter ikke er blevet solgt på det illegale marked og at de ikke er blevet brugt til at finansiere oprørsgrupper, våbenkøb, terrorhandlinger eller lignende.
Bidrag til lokalsamfundet
Min værkstedsbutik To Form ligger i Vestergade i hjertet af Aarhus – en gade med en lang historie og et stærkt sammenhold gennem Vestergadeforeningen, som jeg er har et tæt samarbejde med. I To Form sørger vi altid for at støtte op om foreningens tiltag som fx Vestergadefesten, sommergågaden og pop-up koncerterne, der kørte på forskellige steder i gaden over sommeren 2021. Det er også gennem Vestergadeforeningen, at vi har fået muligheden for at støtte op om det initiativet Greenlight, der sætter fokus på bæredygtige valg og bæredygtig udvikling.
Derudover har jeg løbende studerende og nyuddannede i skræddersyede praktikforløb, hvorved de får mulighed for at afprøve deres evner i min virksomhed, ligesom vi i min værkstedsbutik ToForm har skrevet kontrakt med vores tredje guldsmedelærling. Altid med et stort selvstændigt ansvar og tæt sparring, så de kommer herfra og har fået sat forskellige evner i spil – gode praktiske erfaringer at bygge videre på og relevant og tidssvarende arbejdserfaring på CV’et.