Trine Wilkens
Diamanter
Diamanter bedømmes ud fra de fire c’er: Clarity, Colour, Carat og Cut. Clarity, Colour og Carat – altså klarhed, farve og størrelse – er bestemt fra naturens side. Cut eller slibning er det eneste, der kan styres, og diamantens slibning er afgørende for hvordan lyset reflekteres. Jo bedre cut, des smukkere og mere værdifuld en diamant.
Cut
Den mest brugte slibning, er brillantslibningen, hvor diamanten slibes med 58 sider eller facetter. På en velproportioneret brillant reflekteres lyset rundt i hele brillanten og forlader stenen i toppen
Carat
Carat henviser til en diamants vægt (og dermed dens størrelse). 1 carat svarer til 0,2 gram, så jo højere carat, des større (og dyrere) en diamant. Jo større diamanten er, des mere sjælden er den også – og så stiger prisen. Derfor koster 1 carat ikke bare dobbelt så meget som 0,5 carat, men markant mere.
Colour
Diamanterne findes i et væld af farver og nuancer. De fleste diamanter har en snert gullig i sig, men farvenuancerne fra hvid til gul er næsten umulige at få øje på for det utrænede øje. Da nuancerne er så små, bruger man vedtagne udtryk, og det er derfor typisk enten GIA-grader eller de traditionelle betegnelser, du vil se. Jeg bruger primært Top Wesselton (TW) diamanter.
GIA-grader
D-E
F-G
H
I
J
K-L
M-N
O-R
S-Z
Traditionelle betegnelser
River
Top Wesselton (TW)
Wesselton (W)
Top Crystal
Crystal
Top Cape
Cape
Light Yellow
Yellow
Beskrivende
Sjældneste hvid
Sjælden hvid
Hvid
Svagt tonet hvid
Let tonet hvid
Tonet hvid
Let gullig
Gullig
Let gul
Clarity
Klarheden for diamanter varierer meget fra sten til sten, og kommer an på fx. uklarheder i diamanten, der nedsætter gennemsigtigheden. De fleste diamanter har en eller anden form for uklarhed – det er kun ganske få diamanter, der er helt klare. Diamanters klarhed bedømmes efter følgende klarhedsskala:
Lup-ren: De klareste diamanter uden indeslutninger af nogen art, hører til denne grad. Diamanterne inddeles med undergraderne FL (flawless), som er en diamant uden nogen som helst fejl, og IF (internally flawless) som kun tillader små ydre uklarheder, men ingen indre. Diamanter af denne klarhedsgrad er yderst sjældne.
VVS: Betegnelsen kommer af det engelske udtryk “very very small inclusions”, der betyder meget, meget små indeslutninger/uklarheder. Kun en diamantekspert kan spotte fejlene vha. mikroskop. Diamanter af denne klarhed ses ofte i de meget luksuriøse smykker og er virkelig kostbare.
VS: Kommer af det engelske udtryk “very small inclusions” eller “meget små indeslutninger/uklarheder”. Fejlene kan spottes med et mikroskop, men det tager meget lang tid. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet og er kostbare.
SI: Kommer af det engelske udtryk “small inclusions” eller “små indeslutninger/uklarheder”. Man kan spotte fejlene under et mikroskop, men de er usynlige for det blotte øje. Diamanter af denne klarhed ses ofte på smykkemarkedet, og store diamanter kan være meget kostbare.
P: Sidste trin på skalaen – piqué. Her er uklarhederne store nok til, at de kan spottes med det blotte øje. Diamanter af denne klarhed ses på smykkemarkedet, men bliver ofte fravalgt af både smykkeproducenter og forbrugere, da de ikke er så fine som andre diamanter. Piqué-diamanter er den mest urene form for smykkediamant, og har lavere værdi end de typiske smykkediamanter.
Diamanterne hos mig er typisk VS.
Uslebne rå diamanter
Fra naturens side, ligner diamanter mere eller mindre almindelige sten – farver og former kan variere en del, men den mest almindelige, er den ”hvide” diamant. De uslebne, rå diamanter har et helt andet, mindre poleret udtryk og kan også sagtens bruges i smykker, som for eksempel min Sparkling Raw Diamond.
Naturlige vs syntetiske diamanter
Syntetiske eller kunstige diamanter har gjort deres indtog i smykkeverdenen – og de er kommet for at blive. Men hvad er syntetiske diamanter overhovedet? Og hvorfor er det vigtigt at kende forskel?
Faktisk har man skabt syntetiske diamanter til industriel brug siden 1970’erne, men det er først indenfor de sidste 5-10 år, at teknologien er blevet god nok til at de syntetiske diamanter kan produceres hurtigt nok og i en størrelse, der for alvor kan bruges i smykkeproduktion.
Grundlæggende er forskellen mellem naturlige og syntetiske diamanter lille, da de kemisk og fysisk har de samme egenskaber, hvilket gør det næsten umuligt at skelne mellem de to typer med det blotte øje. Alligevel er den naturlige diamant langt mere værdifuld, dels grundet den krævende proces med at grave dem op, og dels fordi de netop er naturlige og derved helt unikke. Ikke to (naturlige) diamanter er helt ens, modsat de syntetiske, der kan kopieres præcist igen og igen. Det unikke ved den naturlige diamant, giver også en følelse af sjæl og autenticitet, som de syntetiske diamanter ikke har. Det er blandt andet det, det gør, at den naturlige diamant er dyrere end den syntetiske.
Lighederne mellem de naturlige og de nye syntetiske diamanter har ført til diskussion i smykkebranchen i forhold til, hvordan de to typer af diamanter bør markedsføres. Som markedet ser ud nu, er der enighed om, at når man “bare” taler om diamanter, er det de naturlige, der menes. Er diamanterne syntetiske, kaldes de netop syntetiske diamanter. Nogle producenter markedsfører syntetiske diamanter, som bæredygtige og miljøvenlige, men som det ser ud lige nu, er der ikke ordentligt belæg for at kalde den ene type diamant mere bæredygtig end den anden, da der – lidt skitseret – på den ene side er hele minedriften at tage stilling til og der på den anden side bruges meget energi i produktionen af syntetiske diamanter.
Hos Trine Wilkens bruger vi kun naturlige diamanter fra leverandører, der kan sikre, at diamanterne ikke stammer fra konfliktområder.
